Der er brug for vores kærlighed og omsorg, når et menneske lider af afhængighed, da det i mange tilfælde er det, der er med til at hjælpe vedkommende tilbage på sporet. Måske har din kære allerede været i behandling og fået det bedre. Måske er vedkommende stadig fanget i sin afhængighed og tager tilbagefald. At vokse op i en familie eller være nær pårørende til et elsket menneske, som lider, er fysisk og psykisk belastende. Det sætter spor. Balancen og rollefordelingen i familien udfordres, og alle kommer på overarbejde for at bevare familien så intakt som muligt. Når et familiemedlem bliver underfungerende, vil andre pr. natur kompensere og udvikle strategier og mønstre for at aflaste, støtte, aflede, ikke fylde, eller alternativt gøre oprør.

Vores trivsel påvirkes ofte langt mere, end vi umiddelbart selv er klar over. Det sker, fordi vi som pårørende vil det bedste og bare gerne vil hjælpe og løse problemet. Vi tror måske, vi ved, hvad der skal til og tager ubevidst ansvaret på os - og lever herfra i et håb om, at tingene bliver bedre, hvis eller når bare xyz ... Langsomt vænner vi os til konstant at være bekymrede og urolige, uden at sætte spørgsmålstegn ved, om det egentlig er sådan, det skal være. Særligt børn lider under dårlige stemning. Og som partner bliver belastningen kun større, hvis vi også har ansvaret for fælles eller sammenbragte børn. Måske kender du allerede begrebet medafhængighed og rådet om, at du som pårørende til en afhængig skal passe godt på dig selv og kende dine grænser? I så fald ved du også, hvor udfordrende netop det kan være.